Særlige og synlige initiativer

AN-TV ønsker at bidrage til ’særlige og synlige’ initiativer i Aalborg Kommune.

AN-TV vil uddele 80 millioner kr.

AN-TVs formand, Jakob K. Svendsen, fortæller om foreningens nye formål. AN-TV vil støtte projekter, der kan gøre en særlig og synlig forskel i Aalborg Kommune.

Vi vil gerne hjælpe med at realisere projekter, der gør en ’særlig’ forskel eller er særligt nyskabende. Vi har fokus på ’synlige’ projekter, som vil blive husket, og som eftertiden vil bemærke for noget godt. Vi opfordrer derfor potentielle ansøgere til at tænke i initiativer, der kan generere opmærksomhed og eksponering.

AN-TV støtter fem overordnede temaer: Foreningsliv, kulturliv, udvikling, socialt og fritid.

AN-TVs bestyrelse, april 2024. Fra venstre John Hjelm, Henrik Viholm, Søren Meier Jensen, Jakob K. Svendsen, Henrik Yde, Anemarie Hedehus og Ib Fruensgaard. Helle Frederiksen var fraværende ved fotograferingen. (Foto Svenn Hjartarson/Studio 03)
Foreningsliv

AN-TV vil gerne støtte projekter, der kan være med til at forbedre de fysiske rammer for foreningsliv…

Kulturliv

AN-TV vil gerne støtte planlægning og gennemførelse af forskellige kulturaktiviteter…

Udvikling

AN-TV vil gerne bidrage til at udvikle og forbedre Aalborg Kommune på alle niveauer…

Socialt

AN-TV ønsker at gøre en forskel for mennesker, der har det svært…

Fritid

AN-TV vil gerne støtte projekter, der giver mennesker mulighed for at udforske deres interesser…

Tema: Foreningsliv

AN-TV vil gerne støtte projekter, der kan være med til at forbedre de fysiske rammer for foreningsliv.

AN-TV tænker foreningsliv i bred forstand. Både sport og kulturelle arrangementer, der bidrager til at udvide deltagernes horisont og rum for kreativitet, mens også foreningsaktiviteter, der stimulerer menneskers faglige og personlige udvikling.

Foreningsliv danner rammer for fællesskaber, hvor interesser kan dyrkes. Det skaber tilhørsforhold, og det styrker menneskers sociale netværk.

Det er vigtigt for AN-TV at støtte foreningslivet for at være med til at bevare den positive indvirkning, som det har – både på det enkelte menneske og på vores samfund.

Tema: Kulturliv

AN-TV vil gerne støtte planlægning og gennemførelse af forskellige kulturaktiviteter, der kan tiltrække en bred vifte af publikummer, og som kan bidrage til at øge forståelsen for og værdsættelsen af kunst og kultur.

Alle skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Derfor vil AN-TV prioritere projekter, hvor nyskabende og berigende kulturelle oplevelser bliver formidlet så bredt som muligt. Det inkluderer til befolkningsgrupper, der normalt ikke bruger eller stifter bekendtskab med kulturlivet.

AN-TV lægger især vægt på formidling til børn og unge, og vi vil have fokus på projekter, der inspirerer mennesker til at være skabende.

Der er altså mange forskellige typer projekter, som kulturlivet kan få støtte til, og som på hver deres måde kan være med til at berige og udvikle samfundet.

Tema: Udvikling

AN-TV vil gerne bidrage til at udvikle og forbedre Aalborg Kommune på alle niveauer. Vi har blandt andet fokus på bæredygtighed, teknologi og udvikling af den bestående infrastruktur.

Udviklingsprojekter er ofte den katalysator, som igangsætter innovation og nye opfindelser, der i sidste ende er til gavn og glæde for borgerne.

AN-TV ønsker at støtte udvikling i hele Aalborg Kommune for derigennem at bidrage til skabelsen af en bedre fremtid for os alle.

Vi er åbne over for at indgå i partnerskaber, hvor udvikling er ensbetydende med fremskridt og forbedring. Det kan være alt fra videnskabelige projekter til hjælp med at opdatere og forny bevaringsværdige bygninger.

Tema: Socialt

AN-TV ønsker at gøre en forskel for mennesker, der har det svært. Derfor vil vi gerne støtte projekter, som har til formål at forbedre livskvaliteten for samfundets sårbare grupper og skabe et mere inkluderende samfund.

Det kan være projekter, der støtter mennesker med forskellige sociale udfordringer, og som kan være med til at skabe samhørighed ved at bringe mennesker sammen, styrke relationer og skabe aktive borgere.

Derudover vil AN-TV gerne opfordre potentielle ansøgere til at foreslå projekter, der adresserer fællesskabernes udfordringer eller forbedrer livskvaliteten for indbyggerne i Aalborg Kommune. Disse projekter kan have forskellige formål og omfatte blandt andet sundhed, uddannelse, beskæftigelse og miljø.

Tema: Fritid

AN-TV vil gerne støtte projekter, der giver mennesker mulighed for at udforske deres interesser, opbygge færdigheder og skabe stærke fællesskaber, hvor de kan dele deres interesser og oplevelser med andre.

Projekter inden for fritid kan omfatte forskellige aktiviteter og hobbies, herunder sport, kunst, musik, håndværk, natur og andre udendørs aktiviteter.

AN-TV har fokus på at støtte initiativer, der kan bidrage til at forbedre livskvaliteten, mindske stress og øge trivslen.

Vi ser hele fritidsområdet som et sted, hvor der er potentiale for deltagernes personlige og sociale udvikling.